“No Time to Die” bliver muligvis den suverænt længste “Bond”-film nogensinde.

Der er ikke tale om en endelig spilletid endnu. Men Universal Pictures i Rusland har informeret de russiske biografer om en foreløbig spilletid på næsten tre timer til “No Time to Die”.

Det sker sandsynligvis i forbindelse med annonceringen af et kommende forsalg til Daniel Craigs sidste film i rollen som James Bond.

De 174 minutter meldt ud af Universal Pictures Russia er næppe en endelig spilletid, da instruktør Cary Joji Fukunaga og resten af “No Time to Die”-holdet stadig er ved at redigere den endelige film.

Men hvis man antager, at Fukunaga ikke ændrer markant på spilletiden, så er der tale om den i særklasse længste Agent 007-film nogensinde.

Rekordindehaveren er aktuelt “Spectre” med 148 minutter efterfulgt af “Casino Royale” (144), “Skyfall” (143) og “On Her Majesty’s Secret Service” (140).

Læs også ‘“No Time to Die”-produktion bekræfter: Bliver yngste James Bond-sanger nogensinde‘.


Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: