Den nye “Ghostbusters: Afterlife”-trailer giver os et bedre indblik i sammenhængen mellem de originale film og det kommende spøgelseseventyr.

Det er en ny generation af spøgelsesjægere, der sidder i den anden ende af røret, når man har brug for hjælp med problematiske genfærd. Denne gang er det nemlig den originale ghostbuster Dr. Egon Spenglers børnebørn, Trevor og Phoebe, der skal redde verden fra gespenster.

Den nye trailer giver os tilsyneladende også et kort blik på en gammel Spengler, der originalt blev spillet af den nu afdøde Harold Ramis. Spengler har kæmpet sin egen kamp mod spøgelserne — nu må hans børnebørn afslutte, hvad han startede.

Trevor og Phoebe spilles hhv. af den talentfulde “Stranger Things”-stjerne Finn Wolfhard og den unge “The Handmaid’s Tale”-skuespillerinde Mckenna Grace. Carrie Coon (“The Leftovers”) spiller børnenes mor, Callie, mens Paul Rudd (“Ant-Man”) er deres lærer, Mr. Grooberson.

Læs også: “Nyt ‘Stranger Things’ Sæson 4-klip tager os tilbage i tiden”

Dan Aykroyd, Bill Murray, Ernie Hudson, Sigourney Weaver og Annie Potts — de tilbageværende stjerner fra de originale film — vender alle tilbage i revitaliseringen af Ivan Reitmans elskede franchise.

Det er Ivan Reitmans søn, Jason Reitman, der både har instrueret “Afterlife” og ageret medforfatter sammen med “Monster House”-instruktør Gil Kenan.

“Ghostbusters: Afterlife” får dansk biografpremiere den 18. november.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 sraw rats 1 måned siden

Nice trailer. Jeg har ikke glædet mig så meget til en Ghostbusters film, siden den første Ghostbusters film kom i biografen.

Skriv ny kommentar: