Emilio Estevez vender tilbage til rollen som ishockeytræneren Coach Gordon Bombay i “Mighty Ducks”-serie.

Allerede i slutningen af januar blev det rygtet, at Emilio Estevez gør comeback til isen og “Mighty Ducks”-franchisen, som fortsætter på Disney+.

Nu er det officielt, at Estevez igen spiller ishockeytræneren Coach Gordon Bombay igennem 10 afsnit på Disney Plus:

”En gang en and, altid en and! Og efter 25 år er jeg glad for at spænde skøjterne, tage Coach Bombays jakke på og vende tilbage for at spille den ikoniske karakter i dette nye kapitel i ‘The Mighty Ducks’-franchisen,” udtaler Emilio Estevez, der allerede er gået i træning på isen.

Den nye serie til Disney Plus er sat i nutidens Minnesota, hvor Mighty Ducks har udviklet sig fra underdogs til et konkurrence-fokuseret ungdoms-ishockeyhold. Da den 12-årige Evan bliver smidt af holdet, beslutter han sammen med sin mor at skabe et eget hold bygget med enspændere og afvigere for at udfordre den ensrettede kultur i ungdomssporten. Sammen med træner Gordon Bombay lærer de at elske sporten.

Det er “Good Boys”-skuespilleren Brady Noon, der spiller Evan, mens Lauren Graham (“Gilmore Girls”) har rollen som mor.

Øvrige navne på rollelisten tæller navne som Julee Cerda (“Passengers”), Swayam Bhatia (“Succession”), Taegen Burns (“The Right Stuff”), Bella Higginbotham (“Troop Zero”), Luke Islam (“America’s Got Talent”), Kiefer O’Reilly (“Legends of Tomorrow”), Maxwell Simkins (“Bizaardvark”) og De’Jon Watts (“Black Panther”).

Læs også ‘Rick Moranis gør comeback – første film efter tragisk tilbagetrækning‘.

“The Mighty Ducks”-serien får premiere i slutningen af 2020.


Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 minnesotan 2 uger siden

Det blir pisse godt :-) hele min barndom så jeg MD efter skole :-)
Gravatar

#2 Ryder666 2 uger siden

Emilio Estevez med i ny Mighty Ducks?

Det er jo ren nostalgi for mig.

Så den første film Mighty Ducks, i biografen.
Kan huske at en af mine venner, faldt i søvn under filmen, men den formåede at holde mig vågen.

Har alle 3 film på dvd.
Det kunne være, man skulle gense filmene,
inden serien bliver bredt tilgængelig.
Gravatar

#3 CaGoDa 2 uger siden

lad os se om de 3 film er på Disney+ når streamingtjenesten er blevet tilgængelig i Danmark her engang til sommer.

Skriv ny kommentar: