Det er 18 år siden, vi sidst så til Neo, Trinity og Morpheus, men kan vi for alvor se frem til “The Matrix”-franchisens næste kapitel, der netop har fået sin titel: “The Matrix: Resurrections”.

Titlen på den fjerde film i den elskede franchise blev afsløret af Warner Bros. ved CinemaCon i forlængelse af den nye films første trailer, der blev afsløret for et lukket publikum. Vi må desværre vente lidt endnu, før offentligheden kan nyde godt af forsmagen.

Deadline havde dog en rapporter inde at se traileren og beskriver, hvad vi fans kan glæde os til.

Traileren åbner ifølge det amerikanske medie i et fremtidigt San Fransisco, hvor Keanu Reeves’ Neo snakker med en psykolog, spillet af Neil Patrick Harris.

“Er jeg skør,” spørger Neo psykologen, der svarer: “Vi bruger ikke det ord her.”

Neo virker ikke til at kunne huske noget af de tre tidligere films handlinger. Da han ser Carrie Ann Moss’ Trinity i en café, spørger hun ham dog: “Har vi mødt hinanden før?”, så man fornemmer en form for forbindelse mellem de to karakterer.

Derudover ser man nogle blå piller blive spildt i en håndvask, før en karakter, der ligner en ung Morpheus, rækker Neo en rød pille og siger: “Tid til at flyve.”

Herefter begynder actionen for alvor, og det lader til at Neo er tilbage til sit gamle patronundvigende, kampsportsudøvende selv — og så kan han tilsyneladende styre et missil med telekinese.

Filmen er instrueret af den ene af de to originale instruktører, Lana Wachowski, der for første gang får hjælp af en ikke-Wachowski til at skrive manuskriptet. David Mitchell og Aleksandar Hermon, der har skrevet en “Sense8”-episode sammen, har nemlig også stået for skrivningen.

Udover Reeves og Moss er også Jada Pinkett Smith, Lambert Wilson og Daniel Bernhardt fra den originale trilogi tilbage i den nye film. Dog består castet i stor grad af nye ansigter, heriblandt Jonathan Groff (“Mindhunter”), Jessica Henwick (“Iron Fist”) og Yahya Abdul Mateen II (HBO’s “Watchmen”).

Vi kan desværre ikke forvente at se Lawrence Fishburne eller Hugo Weaving tilbage som hhv. Morpheus og Agent Smith.

Læs også: “‘The Matrix’-stjerne om fravær i 4’eren: ‘Blev ikke inviteret'”

“The Matrix: Resurrections” får premiere den 22. december i år.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 The_Corrector 3 måneder siden

Elsker at medierne verden over, går amok over en titel, som har været offentligt kendt i måneder. LOL

Skriv ny kommentar: